DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Pfizer fordobler levering af vaccine til Danmark i april

KORT NYT3. MAR 2021 7.21
TEMA: Corona

Danmark modtager fra april over 200.000 vaccinedoser om ugen af coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech, oplyser Statens Serum Institut til Berlingske. Der har ikke tidligere været opgivet tal for, hvor mange vaccinedoser fra Pfizer der forventes leveret i april, men ifølge Seruminstituttet er antallet som forventet.

Helt præcist drejer det sig om 202.410 vaccinedoser om ugen. Det er mere end en fordobling af det nuværende niveau. I første uge af marts forventes der 80.730 vaccinedoser fra Pfizer, mens der i resten af måneden forventes 87.750 doser.

- Det er blandt andet et resultat af den opjustering, som vi lavede på vores belgiske fabrik i uge 3, og som kortvarigt medførte, at vi leverede færre doser. Samlet set har vi forpligtet os til at levere 500 millioner doser vaccine til EU i 2021, siger adm. direktør Lars Møller fra Pfizer i Danmark til Berlingske.

Ritzau