Nordjylland går forrest med ny indsats til kvinder med graviditetsdiabetes

Region Nordjylland vil sende årlige påmindelser om kontrol til kvinder, der har haft graviditetsdiabetes. Det skal sikre tidlig behandling af type-2 diabetes.
15. FEB 2026 9.23

Omkring 3.500 nordjyske kvinder, der har haft graviditetsdiabetes vil fremover få årlige breve fra regionen. 

For på trods af, at de har markant øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, så er det kun 18 pct. af kvinderne der møder op til kontrol 4-6 år efter fødslen. 

Derfor har Region Nordjylland og Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) nu sat gang i projektet, hvor man sender årlige opfølgninger til kvinderne.

- Alt for meget ansvar har hidtil ligget hos den enkelte kvinde. Med de årlige påmindelser vil vi gøre det lettere at tage imod et vigtigt sundhedstilbud og opdage sygdommen i tide, siger Poul Erik Jakobsen, direktør ved SDCN.

Når så få går til kontrol efter fødslen, vil mange kvinder dermed være i risiko for at gå med diabetes, der ikke er opdaget, vurderer centret.

På tværs af landet er der omkring 35.000 kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, lyder det i en pressemeddelelse fra regionen.

Projektet er et fem-årigt samarbejde mellem SDCN og almen praksis i regionen. 

Lignende indsatser er også på vej i Region Syddanmark og Sjælland. Det skal senere evalueres om effekten er der til at gøre projektet permanent. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/nordjylland-gaar-forrest-med-ny-indsats-til-kvinder-med-graviditetsdiabetes

GDPR