FANØ: Over 40 prøver af Fanøs grundvand, overfladevand, jord og sand er blevet undersøgt og analyseret for PFAS. Resultaterne viser, at forekomsten af PFAS på Fanø skyldes havskum og små vandpartikler, der blæser ind over øen og siver ned i grundvandet. Det fremgår i en ny rapport, skriver Region Syddanmark.
Undersøgelserne er lavet af rådgivervirksomheden Niras og finansieret af ”Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord."
Baggrunden for undersøgelsen var en tese om, at PFAS-forureningen kunne stamme fra PFAS i havskum, fordi tidligere undersøgelser i Region Midtjylland har indikeret dette. Resultaterne i den nye rapport bekræfter tesen, og det er samtidig første gang nogensinde dokumenteret, at havskum kan udgøre en risiko for kystnære vandforsyninger.
- Det er godt, at vi nu har fået en afklaring i forhold til PFAS og havskums påvirkning af grundvand og overfladevand på Fanø. Jeg er glad for, at Den Syddanske Udviklingspulje for vand og jord har været med til at skaffe ny og banebrydende viden på området, siger Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.
Meget høje værdier langs vestkysten
Så sent som i sidste uge præsenterede Miljøstyrelsen resultaterne fra dens nyeste målinger af PFAS i havskum langs vestkysten. Nogle af målingerne viser PFAS-værdier på op til 250.000 ng/l. Den laveste PFAS-værdi i de nye målinger er 17.000 ng/l.
Der er ikke fastsat en grænseværdi for PFAS i havskum, men til sammenligning er grænseværdien for PFAS i badevand 40 ng/l.
Rossana Bossi, forsker i miljøkemi og ekspert i PFAS ved Aarhus Universitet, fortæller til DK Nyt, at PFAS i havvand og havskum skyldes global forurening. Det er en forurening, som hun ikke mener, man kan gøre noget ved.
Er det alvorligt med de her værdier i havskum, som Miljøstyrelsen har opdaget i de seneste målinger?
- Det er meget alvorligt set i forhold til de værdier der er i havvand. Her er der modsat tale om meget få nanogram. Men det her (mængden af PFAS i havskum, red.) er noget man allerede ved fra flere undersøgelser og målinger, siger Rossana Bossi.
Drikkevandet er fri for PFAS
I foråret 2021 blev der konstateret PFAS i drikkevandet på Fanø. Vandværket på Fanø fik i 2021 hurtigt midlertidige tiltag på plads, der kunne fjerne PFAS-stofferne, indtil et permanent ionbytningsanlæg, der renser vandet for PFAS, stod klart i foråret 2023.
I dag kan der ikke længere måles PFAS i drikkevandet på Fanø, og det er fortsat også stadig sikkert at bade og færdes på øen, skriver Region Syddanmark.
Miljøstyrelsen og kommunerne har tidligere undersøgt badevandet langs den jyske vestkyst uden at finde PFAS i mængder, der overskrider badevandskriterierne. Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder derfor ikke badning i havvandet, men fraråder direkte kontakt til havskum og opfordrer til, at man vasker sig med rent vand, hvis man har haft kontakt med havskum.
Du kan læse den nye rapport fra Niras her.
Fakta om PFAS
PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) dækker over en gruppe kemisk fremstillede stoffer med bred anvendelse i industrien. Der er i dag identificeret op imod 12.000 PFAS. PFAS-stoffer har bl.a. være brugt i regntøj, som belægning til stegepander og gryder og visse brandskumstyper.
Den brede anvendelse har bl.a. resulteret i, at nogle PFAS nu er identificeret mange steder i miljøet, herunder i grundvand og regnvand. PFAS kaldes også evighedskemikalier, fordi de er meget svært nedbrydelige.
Nogle PFAS er også skadelige og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Om de bedst undersøgte PFAS ved man, at de kan medføre sundhedseffekter såsom effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes de også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
PFAS har fået stor opmærksomhed de seneste år, efter at bl.a. Radio4 og Jyllands-Posten har afsløret og berettet om store forureninger fra især Forsvarets brandøvelsespladser, hvor brandskum med PFAS i mange år er blevet anvendt.
Kilde: Miljøstyrelsen, DK Nyt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
