Efter årtiers indsats for højere overlevelse blandt kræftpatienter er turen nu kommet til dem, der plages af senfølger. Det er fokus i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en kommende kræftplan.
Styrelsen har onsdag afleveret de i alt 11 anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Den nye kræftplan, Kræftplan V, ventes at blive præsenteret i efteråret.
Løhde kalder på et pressemøde onsdag den kommende kræftplan for "den hidtil største".
- Med Sundhedsstyrelsens faglige oplæg står vi på skuldrene af 20 års markante fremskridt på kræftområdet. I dag er vi et helt andet sted, end da vi begyndte. I dag er kræft ikke en dødsdom, men en sygdom, man kan bekæmpe.
- Men vi er ikke i mål, på trods af at vi gør det rigtig, rigtig godt, siger hun.
Ensartethed
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftplanerne og de maksimale ventetider.
I alle kræftpatienters forløb skal behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger vurderes. Og der skal være ensartede indsatser landet over.
Der ligger allerede senfølgeklinikker i alle regioner. Nogle har fokus på generelle senfølger, andre på en bestemt type. Jonas Egebart, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, siger på pressemødet sammen med Løhde, at senfølge-området skal deles op i grupper.
- De almindelige generelle senfølger skal løses i kommunerne eller almen praksis. Men når det bliver mere komplekst, bliver vi nødt til at have nogle samlede regionale tilbud.
- Det skal være mere kendt og ensartet, så alle dele af sundhedsvæsenet ved, hvor man kan få hjælp.
Flere overlever - men hvordan?
Fokusset på senfølger kommer efter en årrække, hvor flere og flere overlever en kræftsygdom.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der ved udgangen af 2023 var 396.775 personer, som levede med kræft, eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri. Det er ifølge Kræftens Bekæmpelse det højeste antal nogensinde.
Og antallet af nye kræfttilfælde ventes at stige de næste 20 år, skriver Sundhedsstyrelsen.
I september sidste år lød det fra Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker, at muligheden for hjælp til senfølger i alt for høj grad afhænger af bopæl og uddannelse.
- Det er helt afgørende, at der sættes ind for at bekæmpe den sociale og geografiske ulighed i adgangen til senfølgehjælp ved at etablere ensartede tilbud i alle regioner, lød det.
Undersøgelser fra organisationen viser, at op mod 70 procent af kræftpatienter oplever senfølger efter sygdom eller behandling. Det kan for eksempel være angst og depression, men også blandt andet være søvnløshed, tandproblemer, nedsat appetit og føleforstyrrelser.
FAKTA: 11 anbefalinger indgår i politisk arbejde med ny kræftplan
De 11 anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen her:
- 1. Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstemmelse med formålet om at skabe veltilrettelagte forløb med hurtig udredning og afklaring samt hurtig behandling og opfølgning efter kræftsygdom, der understøtter sammenhængende forløb med mulighed for differentiering på tværs af sektorer inden for rammerne af de lovbundne maksimale ventetider.
- 2. Afklaring af patienters situation, muligheder og præferencer etableres som fast praksis og lægges til grund for fælles beslutningstagning om behandlingsmål og indsatsernes tilrettelæggelse i forløbene.
- 3. Tydeliggørelse af ansvar og opgaver i almen praksis før henvisning til udredning ved mistanke om kræft, blandt andet via pakkeforløb samt proaktiv indsats under behandling og opfølgning efter behandling, herunder særlig støtte til sårbare patienter.
- 4. Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af og beskriver de nationale screeningsprogrammer med sigte på mere risikobaseret screening.
- 5. Der arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten i arbejdet med rettidig diagnostik og udredning, herunder øget brug af risikostratificering og muligheder for at kvalificere beslutningsgrundlaget i almen praksis og diagnostiske centre.
- 6. I alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en integreret del, så der tages stilling til patienter/borgeres rehabiliteringsbehov før, under og/eller efter endt behandling. Der skal være ensartede indsatser landet over for at fremme borgernes funktionsevne og livskvalitet.
- 7. I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle.
- 8. I patientforløbene tages der stilling til palliative indsatser i sammenhæng med behandlingsmål i øvrigt. Palliative indsatser skal have samme høje kvalitet landet over. Mennesker med livstruende sygdom lindres gennem forløbet ved behov og med mulighed for en værdig død i eget hjem.
- 9. Forskning, kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata skal bidrage til differentierede og effektive indsatser af høj kvalitet for borgere med og efter kræft, i hele patientforløbet og på tværs af sundhedsvæsenet.
- 10. Modne teknologier med kunstig intelligens og andre sundhedsteknologier udbredes og anvendes på kræftområdet landet over.
- 11. Robust udrednings- og behandlingskapacitet til at tage hånd om det stigende antal kræftpatienter.
Kilde: Sundhedsstyrelsens faglige oplæg.
Pengene bør med
Danske Regioner ser oplægget som et vigtigt skridt til at styrke indsatsen på en klog måde, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R).
- Samlet set er der tale om en stribe fornuftige initiativer, der kan arbejdes videre med, og som regionerne står parate til at løfte, siger hun i en pressemeddelelse fra regionerne.
- Vi er meget opmærksomme på, at der er en stor stigning i antallet af patienter med kræft, og derfor har vi brug for midler for at opretholde hurtig og effektiv udredning og behandling, siger Karin Friis Bach.
Hun understreger, at det derfor er meget vigtigt, at de ekstra midler, der blev tilført området for to år siden, videreføres i Kræftplan V og ikke ophører efter første halvår af i år.
Flere patienter
Regionerne tænker langsigtet, fordi antallet af patienter stiger, siger udvalgsformanden.
Det er ganske enkelt en nødvendighed. For vi har brug for flere medarbejdere, mere medicin og mere udstyr, hvis vi fortsat skal tilbyde en god kræftbehandling på hospitalerne, siger hun.
Danmark er det land i Europa med flest kræfttilfælde set i forhold til befolkningens størrelse, og Danske Regioner savner et større fokus på forebyggelse, siger Karin Friis Bach.
- Op mod halvdelen af alle tilfælde af kræft i Danmark kan forebygges, hvis vi sætter ind på områder som rygning, alkohol, kost og motion, så derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på forebyggelse i oplægget, siger Karin Friis Bach.
Hun glæder sig dog over, at Danmark får en folkesundhedslov som følge af dén sundhedsreform, som Folketinget har vedtaget. Regionerne håber, at loven vil blive brugt til at indføre højere priser på tobaks- og nikotinprodukter samt en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol.
/ritzau/cwa
Se det faglige oplæg til Kræftplan V her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
