Ny aftale skal sikre hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme

En ny aftale for de praktiserende speciallæger kan gøre ventelisterne kortere for børn og unge med psykiske sygdomme, forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Aftalen indebærer bl.a., at særligt uddannet klinikpersonale -  ligesom på sygehusene - kan bidrage til udredning og behandling af f.eks. angst og ADHD. 

- Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere børn og unge med psykiske problemer. Det har været vigtigt for os, at vi har gjort det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang, siger Heino Knudsen (S), formand for regionernes lønnings- og takstnævn.

Han tilføjer, at der med aftalen kan frigives ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter – og dermed opstår forventningen om kortere ventelister.

Brugen af klinikpersonale og dermed behandling af flere patienter afhænger af, at børne- og ungdomspsykiaterne ansætter ekstra personale, sådan som den nye aftale skaber mulighed for. 

Afstand er vigtig

Aftalen beskriver også, hvilke patienter der bedst behandles hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere. 

- De praktiserende børne- og ungdomspsykiatere behandler børn og unge i deres nærmiljø, og samtidig ved vi, at sygehusenes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er meget hårdt pressede. Den nye aftale er derfor både med til at aflaste sygehusafdelingerne og samtidig god for patienterne, fordi vi fremover kan hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl, siger formand for FAPS Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Afstand kan være en barriere for familier ift. at søge psykiatrisk behandling. Det gælder ikke mindst sårbare familier, og derfor kan aftalen ifølge formanden bidrage til at mindske ulighed i sundhed.

I 2023 blev godt 6.500 patienter behandlet i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis.

Aftalen træder i kraft 1. april 2024.

dotn