346 skoler søgte om at deltage i det nye forsøg om skolemad, som var en del af finanslovsforliget i november, og 191 skoler vandt i maj lodtrækningen om at komme med.
Men siden er 13 skoler faldet fra igen, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside. Der er tale om ti folkeskoler og tre frie grundskoler.
I stedet er der i denne uge ved en ny lodtrækning udtrukket ti skoler (syv folkeskoler og tre frie grundskoler) blandt dem, der ikke blev udtrukket i første omgang og derfor har stået på venteliste.
De syv nye folkeskoler er Ådalskolen i Esbjerg, Ejbyskolen, Katamaranen og Nordvangskolen i Glostrup, Kildegårdsskolen afd. øst i Herlev samt Skolen i Sydhavnen og Tingbjerg Skole i København.
Dertil kommer tre friskoler i København NV, Langtved (Nyborg) og Klitmøller (Thisted).
Forældrebetaling
Der er flere årsager til, at nogle skoler er sprunget fra forsøget. En af dem er, at deltagelsen skulle godkendes i kommunalbestyrelsen, og i f.eks. Lejre valgte et flertal at sige nej, fordi man ikke var overbeviste om, at udgiften vil blive dækket fuldt ud af staten. Derfor er Bramsnæsvigskolen, som i første omgang var udtrukket, nu pillet ud.
En anden årsag er, at flere skoler har vurderet, at forældrebetalingen ville blive for høj.
For at undersøge forskellige modeller for skolemad blev det nemlig i finanslovsforliget aftalt, at cirka 70 pct. af de deltagende elever skal have skolemad uden forældrebetaling, cirka 15 pct. skal have forældrebetaling på 15 kr. pr. dag, mens de sidste 15 pct. skal betale 25 kr. om dagen.
Flere af de skoler, som har trukket sig, tilhørte den sidste gruppe, hvor skolemaden ville blive en mærkbar udgift for forældrene. Det har fået bl.a. Holmebækskolen i Køge Kommune til at trække sig, fordi man frygtede, at nogle ikke har råd.
- Vi synes jo, det er et rigtig godt projekt, så det var virkelig svært at sige nej til at være med, men vi drøftede sagen i skolebestyrelsen, og der var enighed om, at der skulle være fri adgang til ordningen for alle, hvis vi skulle være med, siger skoleleder Christian Bruun-Andersen til Sjællandske Nyheder.
Også Ruds Vedby Skole i Sorø Kommune er sprunget fra. Her var der ikke tilstrækkelig opbakning fra forældrene til modellen, fortæller skoleleder Anne Kristine S. Raaholt til Folkeskolen.
Det samme gælder Holluf Pile Skole i Odense, skriver Fyens Stiftstidende. Ledelsen og skolebestyrelsen vurderede, at projektet var for økonomisk usikkert, fordi mange forældre sandsynligvis ville fravælge at deltage, fortæller skoleleder Mohammed Bibi.
Ærgerligt, men forventeligt
10 af de 13 skoler, som er sprunget fra, var udtrukket til modellen med 25 kroners forældrebetaling, oplyser ministeriet til avisen. Minister Mattias Tesfaye (S) kalder det ærgerligt, men forventeligt, at nogle ville springe fra. Han forventer ikke, det får betydning for forsøget, når der nu kommer andre skoler med.
- Hele ordningen er tilrettelagt på en måde, hvor vi kan få viden om forskellige måder at organisere skolemadsordninger på. Det er for eksempel vigtigt at vide, hvilken rolle forældrebetaling spiller, lyder det fra ministeren.
Udover forældrebetaling er der også forskel på, om maden skal laves lokalt på skolen eller leveres udefra, og om det er elever i indskoling, mellemtrin eller udskoling, der deltager. Mindre skoler kan dog deltage med alle klassetrin.
Der blev i finansloven afsat i alt 854 millioner kroner i perioden fra i år til og med 2028. Aftalen blev indgået af regeringen, SF og De Radikale.
Skolerne skal i løbet af efteråret og senest efter juleferien begynde at afprøve skolemad. Forsøget skal evalueres af Rambøll Management Consulting, Trygfondens Børneforskningscenter og Københavns Professionshøjskole.
Listen over deltagende skoler incl. de ti nye kan ses her.
Den oprindelige liste kan ses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
