ØSTDANMARK: Ifølge eksperter kan det meget vel ende med en overvægt af københavnske politikere i regionsrådet i den kommende storregion Region Østdanmark.
Derfor vil flere partier holde øje med, hvor stemmerne kommer fra, og gribe ind, hvis eksperternes advarsel holder stik. Det skriver DR.
- Der vil være en betydelig risiko for, at borgerne i nogle dele af den gamle Region Sjælland ikke kan blive repræsenteret, siger Rune Stubager, der arbejder som valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, til DR
Forklaringen er valgteknisk og skyldes, at en massiv overvægt af vælgerne bor i hovedstadsområdet. Sammenlagt af både personlige stemmer og stemmer fra partilisterne anslår eksperterne, at det vil kræve ca. 30.000 stemmer at få en af de 47 pladser i regionsrådet.
- Det er jo rigtig, rigtig mange, når man tænker på, hvor mange mennesker, der bor på Bornholm eller i Odsherred, siger Kasper Møller Hansen, der ligeledes er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Fra Danmarksdemokraterne, SF og De Radikale Venstre er frygten, at en overvægt af københavnske politikere netop vil skabe et for stort fokus på hovedstaden og glemme yderområderne. Derfor vil partierne gribe ind og forsøge at ændre på, hvordan stemmerne fremover fordeles, hvis en overvægt af københavnere vælges ind.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.