
Stephanie Lose blev i formiddag på Amalienborg præsenteret som ny minister. Formelt set som minister uden portefølje, men meningen er, at hun fungerer som økonomiminister i stedet for Troels Lund Poulsen (V), der er fungerende forsvarsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen er sygemeldt.
Hun blev spurgt, om det er en drøm, der går i opfyldelse, og til det svarede hun nej.
- Det er en opgave, jeg påtager mig, fordi der er brug for det, sagde hun.
Mens nyudnævnte ministre normalt stråler af glæde, var det en mere afdæmpet Lose, der kommenterede sin nye post.
- Det er jo en særlig situation, fordi baggrunden er en sygemelding. Det er en stor opgave, som jeg går til med ydmyghed og vil kaste mig over. Men det er da også for mig en stor dag, sagde hun - og tilføjede, at hun glæder sig til den dag, hun igen kan vende tilbage til formandsposten i Region Syddanmark.
Ingen dato
Statsminister Mette Frederiksen (S) havde ikke noget bud på, hvor længe Stephanie Lose skal være minister. Men hun er "overbevist om", at Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage til regeringen på et tidspunkt.
- Vi har ikke nogen dato for, hvornår Jakob vender tilbage. Derfor ønsker vi at sikre os, at Troels Lund Poulsen kan hellige sig posten som forsvarsminister i en tid med forsvarsforhandlinger og krig i Ukraine, sagde hun.
- Vi savner Jakob, og jeg er rigtig ked af, at han er syg. Vi mangler ham også i vores daglige arbejde. Men regeringen er et kollektiv, og vi finder ud af at få det til at fungere, tilføjede Mette Frederiksen.
Jakob Ellemann-Jensen har været sygemeldt med stress i en måned og skriver på Facebook, at det går fremad. "Men jeg er også opmærksom på, at jeg skal være klar, inden jeg kaster mig over arbejdet igen. For jeg ved godt, at man ikke kan være hverken minister eller partiformand på halv kraft," tilføjer han.
Læs også: Erfaren odenseaner tager over for Lose
Læs også: Stephanie Lose bliver økonomiminister
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.