Efter fire år med fortsatte fald i antallet af nyfødte børn steg tallet sidste år midt under coronaen. Fordelt på kommuner ligger Dragør i top med 2,51 barn pr. kvinde, mens der blev født færrest i Odense med i gennemsnit 1,54 barn pr. kvinde. I 2021 blev der i alt født 63.473 børn, hvilket er 4,2 procent flere end året før.
Det viste nye tal fra Danmarks Statistik tirsdag. Søren Ziebe, der er professor i fertilitet på Rigshospitalet, glæder sig over de nye tal.
- Det er jo dejligt, at der bliver født flere børn. Vi skal dog se det gentaget de kommende år, hvis vi skal tro, at der er ændret noget holdningsmæssigt, siger han.
Coronaen spiller ind
Der blev i 2021 født 1,7 barn per kvinde i alderen 15-49 år. Året før lå tallet på 1,6 barn per kvinde. For at et land kan reproducere sig selv, skal der i gennemsnit fødes 2,1 barn per kvinde. Søren Ziebe er påpasselig med at give et bud på, hvad stigningen sidste år skyldes. Der er mange faktorer, der kan spille ind, siger han. Alligevel tror han mere, at det skyldes coronaen end en generel adfærdsændring.
- Vi skal passe på ikke at overfortolke stigningen. Det er en ret hurtig stigning i forhold til sidste år. Det tyder i mine øjne mindre på en adfærdsændring, end at vi har været i den her situation med corona, siger han.
Anja Pindborg er lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Hun mener, at coronanedlukningerne kan have sat deres præg på tallene.
- Der har været mindre rejseaktivitet, folk har været mere hjemme og har haft mere tid og nærvær til familien eller kæresten. Det kan man sagtens forestille sig kunne have en indflydelse, siger hun.
Fødende bliver ældre
Det er dog ikke i alle aldersgrupper, at kvinderne føder flere børn. Blandt de 20-24-årige er fertilitetskvotienten - altså antallet af fødte børn per kvinde - faldet for femte år i træk. Anja Pindborg mener, at det fortsatte fald skyldes den måde, som unge tilrettelægger deres liv på i dag. Den største stigning i nyfødte skal findes blandt mødre, der får deres tredje barn. Dem blev der i 2021 født 9,6 procent flere af end året før. Ifølge Anja Pindborg kan det tilskrives økonomisk vækst og prioritering af familien.
- Tidens trend er, at man ikke vil have børn så tidligt. Man vil gerne være længere med sin uddannelse, og man vil gerne have den frihed, det er, ikke at få børn tidligt. Økonomisk går det godt. Covid havde ikke den negative effekt på økonomien, som man havde frygtet. Det er vel også et udtryk for, at man ikke har lavet så meget uden for hjemmet, så der har været mere fokus på det familiemæssige, siger hun.
Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var sidste år 29,8 år. Året før var den 29,6 år. Fædrenes alder er i gennemsnit 31,5 år, når deres første barn bliver født.
Her blev der født flest børn:
- Dragør - 2,51 barn per kvinde.
- Solrød - 2,43 barn per kvinde.
- Rebild - 2,4 barn per kvinde.
- Lejre - 2,39 barn per kvinde.
- Skanderborg - 2,38 barn per kvinde.
Her blev der født færrest børn:
- Odense - 1,54 barn per kvinde.
- Københavns - 1,56 barn per kvinde.
- Odsherred - 1,58 barn per kvinde.
- Langelands - 1,6 barn per kvinde.
- Aalborg - 1,6 barn per kvinde.
Kilde: Danmarks Statistik.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
