MIDTJYLLAND/LEMVIG: Som en del af en række regelforenklinger på fiskeriområdet vil regeringen ophæve et mere end 40 år gammelt forbud mod at fiske ved den tidligere Cheminova-fabrik, som i dag hedder FMC Rønland. Fødevareminister Jacob Jensen (V) begrunder ophævelsen med, at der er anden lovgivning, som gør det forbudt at omsætte fisk med for højt niveau af sundhedsskadelige stoffer.
I høringssvarene, som Altinget har fået aktindsigt i, fremgår det, at både Region Midtjylland og Lemvig Kommune advarer mod at ophæve forbuddet. Begge parter opfordrer regeringen til at fremlægge et "opdateret og velunderbygget" fagligt grundlag for ophævelsen, da de ikke mener, at den anden lovgivning er nok.
”Denne beslutning handler om at tage et opgør med bureaukratiet, men det gør naturligvis altid indtryk på mig, når lokale repræsentanter udtrykker bekymring, og det er derfor vigtigt for mig at understrege, at vi med bekendtgørelsen ikke gør det lovligt at sælge forurenet fisk. Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden, når vi tager dette konkrete opgør med dobbeltregulering," siger ministeren i et skriftligt svar til mediet.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.