GREVE: Der kommer flere og flere diabetikere. Derfor har Greve lavet et tilbud til borgere, som har forhøjet langtidsblodsukker og dermed risiko for at få diabetes 2. Det oplyser kommunen.
Efter ti måneder har det givet så gode resultater, at kommunen vil tilbyde det som et fast tilbud til borgere i risikogruppen.
- Der har både været unge og ældre borgere med i tilbuddet. Fælles for de fleste er, at de har fået forbedret deres livskvalitet og fået sænket deres langtidsblodsukker betydeligt. Mange har endda været overrasket over, hvor lidt der skal til for, at det har en positiv effekt på helbredet, siger sundhedskonsulent Lene Paaske.
Tilbuddet varer som udgangspunkt tre måneder og indledes med en individuel samtale. Herefter tilrettelægges det for den enkelte borger. De indebærer fx samtaler om kost og helbred, så borgeren får forståelse for, hvordan man kan holde blodsukkeret nede.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.