

Hvis man får en blodprop eller brækker benet, er det vigtigt, at man bliver genoptrænet hurtigst muligt. Eksperter anslår, at blot få ugers ventetid på genoptræning efter sygdom eller ulykke kan vise sig at få alvorlige konsekvenser for patienterne.Men to ud af tre kommuner har en ventetid på over en uge, viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer.
- Ventetid er simpelthen gift for genoptræningen. Det er bevist, at ens muskelstyrke begynder at falde allerede efter et par dages inaktivitet. Den første uge mister man op til 3-4 pct. muskelstyrke om dagen. Derfor er det et kæmpe problem, at så mange kommuner lader patienterne vente, siger direktør I Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.
- Det her er rigtig dårligt nyt både for borgerne og for kommunekasserne. For hver dag man venter med genoptræningen, bliver det sværere og dyrere. Det er skuffende, at der så mange kommuner, der ikke har fået styr på ventetiden. Når hver tredje kommune kan finde ud af det her, så det burde altså ikke være en umulig opgave for resten, siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.
Både Ældre Sagen og Danske fysioterapeuter mener at tiden er inde til et politisk indgreb, der sikrer alle borgere et tilbud om genoptræning inden for en uge.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.