Siden kommunerne i 2007 fik ansvaret for den højt specialiserede genoptræning har færre hjerneskadepatienter fået henvisning til genoptræningen. Således har otte ud af 22 steder på bare tre år været nødt til at dreje nøglen om ifølge en opgørelse fra Hjerneskadeforeningen. Det skriver Ekstra Bladet.
I stedet lader kommunerne lokale ergo- og fysioterapeuter hjælpe de hjerneskadede patienter, men den løsning er ikke optimal, mener Ole Davidsen, der er overlæge og ekspert i genoptræning af patienter med blodpropper og hjerneblødninger:
- Det er umuligt for hver enkelt kommune at opnå den tilstrækkelige specialviden, for de møder ikke nok patienter til, at de kan opbygge erfaringen, siger han.
Ekstra Bladet har talt med flere af de eksisterende tilbud, der fortæller, at de ikke får henvist nok patienter, og at de i øjeblikket kæmper med at udfylde genoptræningspladserne.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.