Natten til torsdag er der blevet givet grønt lys til en ny aftale, der skal rydde op i den mere end 20 år gamle EU-lovgivning om lægemidler.
Således er EU-landene og EU-Parlamentet blevet enige om en ny lægemiddelaftale, der er endt bedre for industrien, end der først var lagt op til.
Den nye aftale reducerer den samlede data- og markedsbeskyttelse for nye produkter til ni år.
Beskyttelsesperioden i EU er i dag på sammenlagt ti år, når et medicinalselskab lancerer et nyt lægemiddel.
EU-Kommissionen foreslog i 2023 at sænke perioden med to år. Dog med mulighed for igen at forlænge perioden med to år, hvis det nye lægemiddel blev lanceret i samtlige EU-medlemslande.
Målet har været at sikre, at alle patienter i hele EU får lige adgang til lægemidler. Og hurtigt får adgang til lægemidler, som er til at betale.
Splittede lande
Men EU-landene har været splittede i forhandlingerne.
På den ene side har lande som Danmark stået med en stærk medicinalindustri og ønske om en lang beskyttelsesperiode.
På den anden side lande som Spanien og Grækenland, der primært har fokus på at sikre billig medicin til patienterne.
En udfordring med den lange beskyttelsesperiode er, at den forhindrer konkurrerende virksomheder i at lave billige kopier af den nye medicin.
Det er godt for et selskab, som har brugt penge på at udvikle et nyt lægemiddel. Men det kan gøre lægemidlet dyrere for forbrugeren.
EU-landene blev i juni enige om et kompromis forud for forhandlingerne med EU-Parlamentet. Det lød på en databeskyttelsesperiode på otte år. Og en markedsbeskyttelsesperiode på et år.
Med andre ord: En kortere periode end i dag. Men en længere periode end EU-Kommissionen lagde op til i sit forslag.
Og det er netop det, som landene er nået til enighed om med Parlamentet natten til torsdag.
En reducering fra de nuværende ti til ni år af den samlede data- og markedsbeskyttelse kommer med en mulighed for et års yderligere markedsbeskyttelse, hvis lægemidlet lever op til en række kriterier.
Bedre end frygtet
Ifølge Dansk Industri (DI) er aftalen bedre end frygtet, men stadig et skridt i den forkerte retning.
Administrerende direktør i DI Lars Sandahl Sørensen understreger, at det er "afgørende for Europas fremtid, at lægemiddelindustrien bliver på europæisk jord".
- Derfor havde vi også håbet på en aftale, der ville styrke de nuværende rammevilkår. Men vi anerkender til fulde den danske regerings indsats under forhandlingerne, siger han i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at man med aftalen er lykkedes med at "undgå at smadre vilkårene for den europæiske life science-industri".
Life science omfatter primært omfatter det farmaceutiske, bioteknologiske og medicinske område.
Til trods for at vilkårene ikke er blevet smadret, som Lars Sandahl Sørensen, påpeger, så er aftalen et skridt i den forkerte retning - særligt hvis man sammenligner med eksempelvis rammevilkår i USA.
Her peger han på, at beskyttelsesperioden for ny medicin i USA er 12 år. Det giver europæiske virksomheder kortere tid til at tjene penge på ny medicin.
Lægemiddelpakken skal nu formelt godkendes af både Parlamentet og Rådet, inden den kan træde endeligt i kraft.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
