
NORDJYLLAND: I år er 10 læger ud af ca. 800 blevet vurderet til at have behov for en faglig opgradering i forbindelse med den årlige kortlægning af læger. Læger, som har brug for at blive opkvalificeret på områder, så kvalitet og patientsikkerhed fortsat er i top, lyder det fra regionen, der sidste somer døjede med en stribe sager om læger, der havde praktiseret på sygehusene uden at have kvalifikationerne i orden.
Efter tre læger blev suspenderet fra Klinik Kirurgi på Sygehus Thy-Mors, skulle der strammes op på flere punkter - og nu er den første kortlægning af lægerne vist, at de tre regionale hospitalers ledelser - med regionens ordvalg - har 'styrket fokus på at sikre velkvalificerede læger på regionens hospitaler'.
- Det er tydeligt, at vores skærpede fokus har rykket ved ledelseskulturen. Jeg er rigtig glad for, at vi nu har udviklet en ledelseskultur, hvor det er normal procedure at sikre de rette kvalifikationer blandt vores læger, siger regionsdirektør Svend Særkjær.
Individuelle planer
Tre af lægerne kommer fra Aalborg Universitetshospital, en fra Psykiatrien og seks fra Regionshospital Nordjylland. Læger, som nu er eller snarest kommer, i gang med den faglige kompetenceudvikling, der skal til for at sikre at de kan varetage alle de opgaver, regionen har behov for.
På alle tre hospitaler - Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og Psykiatrien - indhentes der nu systematisk referencer forud for ansættelse af nye læger, som det også sker for andre faggrupper, og ledelserne har taget initiativ til at fastsætte administrative retningslinjer og procedurer for situationer, hvor læger udsættes for kritik.
- Hvis en læge efter kortlægningen vurderes at have behov for faglig kompetenceudvikling, udarbejdes der individuelle handleplaner, og hvis der er behov for det, inddrages regionens HR afdeling, siger lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, Regionshospital Nordjylland. Han har været med i den arbejdsgruppe, der har arbejdet med skærpelserne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.