Selvom der er lige forældremyndighed og ingen tvivl om faren, er det okay, at en region kun sender information og indkaldelser til fx scanning og andre orienteringer til den kommende mor. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort.
For i den sammenhæng betragtes moren som patient, og patienter har krav på fortrolighed.
En kommende far havde klaget over, at regionen kun sendte information om graviditetsforløbet til moren.
Nævnet lægger også vægt på, at regionen i et brev havde informeret kvinden om, hvor hun kunne finde information om at afgive samtykke til at dele helbredsinformationer med faren.
Derfor vurderer nævnet i den konkrete situation ikke, at den kommende far blev udsat for en ringere behandling i ligestillingslovens forstand på grund af sit køn.
Den kommende far selv argumenterede ellers med, at han var registreret som far og med cpr-nummer i forbindelse med første lægebesøg. Klager ønsker, at kommende fædre for fremtiden bliver orienteret om graviditetsforløbet i e-Boks på samme måde som de kommende mødre, oplyser nævnet.
Kønsneutral praksis
"Kun kvinder kan blive gravide. Det er derfor kvinden, der i relation til graviditetsundersøgelser anses som patient," skriver nævnet blandt andet i sin afgørelse.
Det er nemlig udgangspunktet, at ingen pårørende informeres om en patients helbredsoplysninger, og det er kønsneutral praksis, lyder det. Kvinden skal selv give samtykke til en anden fremgangsmåde.
Regionen fulgte derfor praksis og sundhedsloven, afgør Ligebehandlingsnævnet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.