HVIDOVRE: De børn i Hvidovre Kommune, der bliver født i år, vil allerede når de nærmer sig deres etårsfødselsdag blive indkaldt til det første besøg hos kommunens tandpleje.
Det har byrådet vedtaget på foranledning af den kommunale tandpleje, der oplever, at det nuværende tidspunkt for førstegangsbesøg ligger for sent i forhold til at forebygge huller i tænderne og sikre gode tandplejevaner.
- Dårlig tandsundhed kan have store konsekvenser for både sundhed og livskvalitet gennem hele livet. En tidligere indsats vil forhåbentlig sikre, at endnu flere bliver opmærksomme på deres børns tandhygiejne, og dermed forebygge fremtidige gener, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget Sara Benzon (SF).
Indtil nu har det første tandplejebesøg i kommunen ligget, når børnene er to år og to måneder.
- På det tidspunkt har nogle børn desværre allerede huller i tænderne. Det håber vi at kunne komme i forkøbet ved fremover at indkalde børnene og deres forældre tidligere, siger overtandlæge Kristine Thorlacius.
Det første besøg hos Tandplejen har i høj grad et forebyggende formål, og nogle børn vil ikke have fået tænder, når de kommer første gang på klinikken som etårige.
Ændringen vil ikke komme til at betyde øgede udgifter for kommunen.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.