De selvstyrende teams har endnu ikke nået deres fulde potentiale

Mange kommuner arbejder med at implementere faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen. Nu har en ny rapport fra Vive undersøgt, hvordan borgere og pårørende oplever at modtage pleje i disse faste teams, og der er plads til forbedring. 

- Overordnet oplever borgere og pårørende, at faste teams gør en positiv forskel, når kommunerne lykkes med en etablering af organisationsformen i ældreplejen. I praksis er der dog mange faktorer, der kan hindre, at borgere og pårørende mærker det fulde potentiale, siger Rikke Aarhus, chefanalytiker i Vive.

I forbindelse med rapporten giver Vive tre fokuspunkter til kommunen, som er vigtige for, at borgerne og deres pårørende mærker fordelene ved implementeringen af de faste teams.

Borgerfokuserede mål

Noget af det, der er vigtigt for borgeren, er ifølge undersøgelsen, at borgeren kender den medarbejder, der kommer ind ad døren, og at der ikke er for stor udskiftning.

Selv i kommuner, som arbejder med faste teams, kan det være svært at opfylde dette behov hos borgeren. Det kan skyldes sygemeldinger, ferie eller at kommunen kun arbejder med faste teams i dagtimerne og ikke om natten. 

Derudover betyder det noget for borgeren, at medarbejderen, der kommer ind ad døren, kender dagsformen. Det skal altså ikke være borgerens opgave at fortælle aftenvagten, hvad der skete på morgenvagten.

Der skal være en tværgående sammenhæng i behandlingen, hvor borgeren ikke skal agere bindeled mellem de forskellige medarbejdere. 

Tættere pårørendesamarbejde

Undersøgelsen fandt også, at kommunerne kan blive bedre til at række ud til de pårørende.

- Vi snakkede med pårørende, som var gået glip af telefonmøder eller besøg fra visitator, fordi de ikke vidste, at mødet fandt sted, fortæller Rikke Aarhus til DK Nyt. 

Derudover påpeger hun, at man skal blive bedre til at skelne mellem forskellige typer af pårørende.  

- Både pårørende som bor sammen med borgeren, og dem som ikke gør, har brug for at blive inddraget, men de har forskellige behov. Den, der bor sammen med borgeren, er meget fokuseret på, hvad der skal ske lige nu og her, og dem, der ikke bor der, skuer lidt længere ud i fremtiden, siger Rikke Aarhus. 

Når strukturer spænder ben

Det sidste fokuspunkt er at være opmærksom på, om der er strukturer eller organisatoriske forhold, der spænder ben for at implementeringen lykkes. Det kan for eksempel være, at effektiviseringen spænder ben. 

- Hvis køreplanerne er effektiviseret i sådan en grad, at man ikke har frihed til at lave om på noget, bliver det svært at give plads til at lære borgeren at kende, inddrage den pårørende, eller hvad der ellers kan opstå på dagen. Der skal være plads til fleksibilitet, fortæller Rikke Aarhus. 

Overordnet set konkluderer undersøgelsen, at når implementeringen er vellykket, er borgerne rigtig glade for de faste, tværfaglige og selvstyrende teams, men at implementeringen fortsat kræver et stort udviklingsarbejde fra kommunernes side. 

- Bredt set bakker borgere og pårørende op om faste teams, men fordi de endnu ikke mærker det fulde potentiale, er kontrasten stor mellem den virkelighed, de oplever, og den generelt positive retorik om organisationsformen i offentligheden, siger Rikke Aarhus.

Du kan læse hele Vives rapport her.