Danmark er i dialog med flere lande om en mulig byttehandel med vacciner, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
- Lige nu og her har vi stadig brug for sikre og godkendte vacciner. Det er Pfizer og Moderna indtil nu. Kan vi lave en byttehandel med nogle lande, hvor vi sender AstraZeneca-vacciner til dem, og vi får nogle af deres Pfizer-vacciner, så er det selvfølgelig uhyre interessant, siger Magnus Heunicke.
Han pointerer, at "jo hurtigere vi kan få vaccineret befolkningen, jo hurtigere kan vi løfte Danmark ud af pandemien". Hvilke lande, og hvor langt dialogen er, vil sundhedsministeren ikke komme nærmere ind på.
- Om det er lykkedes, er for tidligt at sige, men det vil selvfølgelig være af stor interesse for os, siger han.
"Stor interesse"
Der er også den anden vej "stor interesse" i Danmarks AstraZeneca-vacciner, fordi "der er mange lande omkring os, der har en epidemi på et helt andet niveau end i Danmark", siger sundhedsministeren.
En anden mulighed kan måske være en frivillig ordning for danskere, der gerne vil vaccineres med AstraZeneca-vaccinen. Magnus Heunicke kalder det dog endnu for tidligt at sige, om det er realistisk, at det kan lade sig gøre.
- Nu og her skal Sundhedsstyrelsen i gang med dialog med de relevante aktører, det kan være Praktiserende Lægers Organisation, men det kan også være andre. Sundhedsstyrelsen har lovet at vende tilbage inden for en uges tid, formentlig før, og så må vi have en politisk drøftelse. Jeg vil meget gerne have, at vi får politisk enighed om det, og at vi bærer et fælles ansvar, siger Magnus Heunicke.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.