MIDTJYLLAND: Torsdag fik afdelingen for lever-, mave – og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital besked fra hospitalet om at gennemgå deres patienter på ny. Målet var at finde særligt sårbare patienter, der tilhører vaccinegruppe 5, som kunne være blevet overset i første omgang, da afdelingen skulle indstille patienter til vaccine.
Omkring 800 patienter tilknyttet afdelingen kan nu se frem til at modtage en indbydelse til vaccine. Der er både tale om patienter under og over 65 år. De fleste er under 65 år. Det bekræfter ledende overlæge på afdelingen for lever-, mave – og tarmsygdomme, Peter Ott til TV2 Østjylland.
- Det, der nu er sket, er, at man er blevet enig om at gå patientlisterne igennem igen, og nu indmelder vi dem, der opfylder kriterierne. Det er et forsøg på at sikre, at der ikke er nogen, der er i særlig risiko, som er blevet overset, fortæller ledende overlæge på afdelingen for lever-, mave – og tarmsygdomme, Peter Ott til TV2 Østjylland.
jeg