
VORDINGBORG: At der i fremtiden kommer til at mangle sosuassistenter, er snart alment kendt. Derfor gør flere og flere kommuner også mere for at imødekomme den mangel med forskellige tiltag. I Vordingborg Kommune har man stor succes med Vordingborg Modellen, som blandt andet giver mulighed for, at fastansatte sosuhjælpere kan videreuddanne sig.
På den måde sikrer kommunen, at hjælperne får bedre muligheder i forhold til økonomien og mulighed for orlov. Modellen udspringer af et projekt, som i 2016 gjorde 20 ledige klar til at arbejde som vikarer eller til at starte på sosuuddannelsen med praktik, skole og løntilskud.
Det er en fordel, fordi det så primært er ansatte, der i forvejen har stort kendskab til kommunens værdier og visioner, som videreuddanner sig og forbedrer deres kompetencer.
- Vi har skabt nogle rammer, der har gjort det tillokkende at videreuddanne sig uden at skulle bekymre sig om en utilstrækkelig økonomi. Og det er vigtigt, for vi har brug flere kolleger, der kan yde en tilstrækkelig faglig kompetent service over for mere plejekrævende borgere, siger fællestillidsrepræsentant Jørgen Lücking Houmøller.
Det er også kommunens ledige, som bliver guidet i retning af en sosuuddannelse, når kommunen med modellen sikrer nogle mere fordelagtige vilkår med blandt andet elevløn under grundforløbene, som ellers kun er SU-berettiget, ligesom man bliver sikret en studieplads.
Ifølge TV Øst adskiller Vordingborg Kommunes model fra andre ved at være opbygget som en trappen hvor langtidsledige føres fra ledighed til arbejdskraft. De oplyser også, at modellen skabt interesse fra flere sjællandske kommuner, som har besluttet at gøre Vordingborg kunsten efter.
- Det synes jeg selvfølgelig er en fantastisk god idé. Der er rekrutteringsudfordringer, og hvis det her er vejen frem, så er det bare skønt, siger distriktsleder Ulla Krøger, der står bag modellen, til TV Øst og understreger vigtigheden af, at forløbene tilpasses den enkelte ledige.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.