dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Virtuelle møder er kommet for at blive også efter corona

Vive-undersøgelse viser positive erfaringer med virtuelle møder, dog mest på ledelsesniveau. Højere hygiejnebevidsthed er en sidegevinst.

"Et kvantespring", intet mindre, kalder en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, udviklingen i brugen af virtuelle møder under coronaepidemien. Undersøgelsen er bestilt og betalt af KL og fagforeningen FOA, og den viser, at især på ledelsesniveau har de mange virtuelle møder været et plus.

Forventningen er, at op imod halvdelen af de møder, der tidligere fandt sted fysisk, fremover vil være virtuelle møder. Årsagen er de indlysende fordele i form af sparet transporttid, nemmere kalenderlogistik og hurtigere og mere effektive beslutningsprocesser.

Undersøgelsen konstaterer, at virtuelle møder fungerer bedst, når deltagerne kender hinanden godt og har mulighed for at vedligeholde deres relationerne også ved fysiske møder. Virtuelle møder fungerer ikke så godt for emner som strategiske drøftelser, udviklingsarbejde og følsomme sager. Især undersøgelsens ledere, men også en del medarbejdere, har en positiv oplevelse af at beslutningsprocesserne er blevet kortere og mere effektive under coronaen.

Bedre hygiejne er kommet for at blive

Ledelse og beslutningsprocesser er det ene af fem områder, som undersøgelsen sætter fokus på. De fire andre er håndteringen af hygiejne, skærmteknologi, borgerkontakt, pårørendekontakt samt træning og rehabilitering under coronaen.

På hygiejneområdet konstateres der i alle sammenhænge et betydeligt løft. Det har betydet mindsket sygdom blandt medarbejderne, og forventningen er, at det øgede hygiejnefokus, fraregnet mundbind og afstand, er kommet for at blive.

Brugen af skærmteknologi har været mindre på medarbejderniveau end blandt lederne, og erfaringerne er mindre positive blandt medarbejderne. Blandt andet er der større problemer end blandt lederne med at opretholde relationer mellem deltagerne ved virtuelle møde end ved fysiske, hvorfor sidstnævnte generelt foretrækkes.

Der er dog forskelle på tværs af faggrupper, funktioner og kontekst, og fx  møder med få deltagere, eller når det hovedsagelig gælder envejsinformation, fremstår som et godt supplement til fysiske møder. Undersøgelsen nævner også muligheden for inddrage specialistkompetencer virtuelt, fordi alternativet ofte vil være møder uden, at sådanne er til stede.

De borgerrettede erfaringer

Borgerrettet er erfaringerne med skærmteknologi, at skærmbesøg kan fungere for de mest velfungerende borgere, som fx skal tage deres medicin eller påmindes om at drikke. I forhold til træningsområdet er erfaringen, at virtuel eller telefonisk træning som supplement til selvtræning kan fungere godt for de lidt yngre og teknologivante borgere, der fx modtager genoptræning og er i arbejde. Det gælder derimod ikke for ældre og sårbare borgere uden de fornødne tekniske redskaber og færdigheder.

For pårørende skabte coronaen nye og mere strukturerede rammer for besøg og aftaler om besøg. Det gav mere ro om arbejdet for de ansatte og for demente, mens manglende kontakt med pårørende for andre borgere var et stort afsavn.

Undersøgelsen viser, at udlån af terapeuter til plejen har skabt større forståelse for arbejdsbetingelserne. Forventningen er, at denne forståelse vil blive brugt til at tilrettelæge træning og anbefalinger til aktiverende pleje på en måde, så det er mere realistisk at gennemføre i praksis. Erfaringen med udlånte terapeuter har også medført overvejelser om at gentænke terapeuternes tilstedeværelse på plejecentrene, så de fx er der på faste, hele dage frem for ved enkeltstående besøg.

 

Se undersøgelsen.

 

OPDATERING: Tanketorsk rettet i tredje afsnit: "Virtuelle møder fungerer ikke så godt for ...".