Flere får lov at afslutte livet hjemme frem for på hospitalet

Halvdelen af borgere i Danmark, der døde i 2024, åndede ud i deres eget hjem eller på et plejehjem.

Fra 2015 til 2024 steg andelen, der døde hjemme eller på plejehjem, fra 45,6 procent til 49,7 procent.

I samme periode er andelen, der døde på sygehus, faldet fra 39,4 procent til 34,8 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Danske Regioner.

- Mange danskere ønsker at dø i eget hjem, og derfor er udviklingen positiv. Det er blevet legitimt at tale om borgernes sidste ønsker, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.

- Det handler om værdighed og om at lytte til borgernes ønsker, da det er de færreste, der ønsker at slutte deres liv på et hospital, siger han.

Han anerkender dog, at adgangen til at modtage palliativ - lindrende - behandling i hjemmet ikke er ens for alle. Det kan blandt andet hænge sammen med, hvilken sygdom der er tale om.

- Der er bedre mulighed for at få adgang til palliative tilbud, hvis man er kræftpatient, end hvis man lider af andre sygdomme. Det er noget, der skal arbejdes på, siger Christoffer Buster Reinholdt.

Regionerne har fået kritik af Statsrevisorerne i 2020 og igen i 2025 for at have for lange ventetider og for ulige adgang til specialiseret palliativ behandling i forskellige dele af landet.

I 2025 valgte regeringen at styrke området i Kræftplan V, og dermed skal flere kræftpatienter kunne modtage lindrende behandling i hjemmet.

Lige adgang til palliativ behandling

Uligheden i adgangen til behandling inden for palliation er noget, de genkender ved Dansk Center for Patientsikkerhed.

Ifølge centret er udviklingen i antallet af danskere, der dør i hjemmet, glædelig. Men samtalen om døden er vi i Danmark generelt mindre gode til.

- Det bliver en stor opgave for de kommende sundhedsråd at styrke tilbuddene omkring palliativ behandling, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Vi skal simpelthen være mere proaktive i forhold til at tale og give de rigtige tilbud til dem, som gerne vil dø hjemme.

Ifølge Inge Kristensen handler det for mange døende også om at tage hensyn til de pårørende.

- Der skal være tryghed og opbakning, og mange af de døende er bekymrede for, om de lægger deres pårørende til last ved at dø hjemme, siger hun og forklarer, at der også er praktiske udfordringer.

- Adgangen til den medicin, patienterne skal have, og hvem der skal håndtere den, det skal sundhedsvæsenet være bedre til at facilitere, siger Inge Kristensen.

Et spørgsmål om ressourcer

Også hos Ældre Sagen ved de, at mange borgere har et ønske om at dø i hjemmet, og derfor kræves der mere handling.

- Når det alligevel ikke altid sker, selv om det egentlig var ønsket, kan det hænge sammen med mangel på ressourcer og de rette kompetencer ude i kommunerne, siger Signe Dalsgård, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Ifølge organisationen er det ikke altid muligt at få den rette palliative behandling i eget hjem.

- Det kan betyde, at man bliver indlagt i stedet for at få lov til at dø hjemme i rolige og trygge omgivelser, siger hun.

Med Sundhedsreformen er det besluttet, at der skal udarbejdes nationale kvalitetsstandarder for de palliative indsatser i løbet af 2026. Det er positivt, mener Ældre Sagen.

- Men vi vil samtidig opfordre til, at de kvalitetsstandarder får en forpligtende karakter, for nogle gange så bliver det jo ved anbefalinger.

- Hvis vi skal i mål med det her, så kræver det forpligtende kvalitetsstandarder, som understøtter både høj faglighed, systematik og et stærkt samarbejde på tværs af sektorerne, siger Signe Dalsgård.

/ritzau/