VIBORG: Peter Borup Sørensen og Maila Tandrup er med virkning fra 1. oktober ansat som henholdsvis sundhedschef og omsorgschef. De afløser Lis Kaastrup, som i februar fratrådte den daværende kombinerede stilling som sundheds- og omsorgschef.
Sundhedschef Peter Borup Sørensen kommer fra Kræftens Bekæmpelse, hvor han har været områdechef for det syddanske område, og omsorgschef Maila Tandrup kommer fra en stilling som HR-chef i Horsens Kommune. De kommer begge til at indgå i chefgruppen i Job & Velfærd i Viborg Kommune.
Peter Borup Sørensen er 55 år og er oprindeligt uddannet civilingeniør i planlægning fra Aalborg Universitet, men har siden 2002 arbejdet med ledelse inden for ældre- og sundhedsområdet og var i godt to perioder byrådsmedlem i Vejle, først for SF og senere for Socialdemokraterne. Maila Tandrup er 43 år og uddannet fysioterapeut, men har siden 2006 udelukkende arbejdet med ledelse og har en MBA in Business Psychology fra Business Institute, Aalborg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.