VEJLE: Vejle har ansat Anne Schødts som ny innovationschef og chef for Spinderihallerne. Det oplyser kommunen. Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent hos Genitor Konsulenthus og har tidligere været design- og innovationskonsulent og udviklingschef i Kolding Kommune.
43-årige Anne Schødts er uddannet i erhvervsøkonomi og filosofi fra CBS og har siden videreuddannet sig inden for blandt andet design, innovation og velfærdsteknologi. Hun kan også skrive forfatter på cv'et med bogen 'Kærlig hilsen fru Hansen - den offentlige sektor tilbage til virkeligheden', der blandt andet er en guide til at udvikle den offentlige sektor med design som proces og metode.
Desuden er hun oplægsholder og debattør. Hun starter i sit nye job 1. januar og bor i Kolding med sine to børn.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.