SKIVE: Spidskandidaten for Frihedslisten i Skive, Bente Dahl Petersen, er blevet irettesat af kommunens sekretariatschef for et Facebook-opslag, hvor hun skriver: "Jeg skal være valgtilforordnet her i Skive, så hvis jeg ser en Minky, kan jeg hviske, pas på, jeg har Orona". Det skriver Skive Folkeblad.
Med Minky hentydes til tilhængere af statsminister Mette Frederiksen, og Orona er et andet ord for coronavirus. Bente Dahl Pedersen siger selv, at det er ment som et sjovt indslag, at hun ikke fejler noget, og at hun er "flad af grin" over, at nogen tager det alvorligt. Men sekretariatschef Lone Knudsen har haft en snak med kandidaten.
- Jeg har sagt til hende, at det er vigtigt, at hun optræder korrekt på valgdagen, og at hun ikke gør nogen vælgere nervøse. Vi skal berolige folk, og vi har gjort meget for at gøre folk trygge ved at komme og stemme, og så går det ikke, at valgtilforordnede gør vælgerne bange, siger Lone Knudsen til Skive Folkeblad.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.