
De mange personer, der nu kan få tredje stik, skaber et stort pres på systemerne, erkendte sundhedsmyndighederne på en pressebriefing mandag morgen.
- Det er en kæmpe øvelse for regionerne at opskalere vaccinationsindsatsen. Vores it- og planlægningssystemer vil blive presset til det yderste, siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling.
- Det bliver noget værre bøvl. Den bedste association er nok julehandlen med voldsom trængsel og alarm, siger han.
Over 120.000 i kø
Fra mandag er det muligt for personer, der er over 40 år, at få tredje stik med en vaccine mod covid-19, hvis det er mere end fire en halv måned, siden de fik andet stik. Man behøver ikke invitation, men kan blot gå på vacciner.dk og bestille en tid.
Hvis altså man kan komme ind på vacciner.dk. Mandag var der klokken 10.30 over 120.000 personer i kø. Desuden måtte man vente omkring 37 minutter for at komme ind på siden.
Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kalder på pressebriefingen udviklingen for det største skift i vaccinationsindsatsen under epidemien.
Ritzau / ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.