Antallet af indlagte med coronavirus er søndag faldet til 98 personer, to færre end lørdag. Det viser den seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut, SSI.
Det er første gang siden 17. marts, at antallet af indlagte ligger under 100. Dengang var tallet 82 indlagte.
Siden steg tallet til over 500 indlagte i slutningen af marts og begyndelsen af april, hvorefter det igen begyndte at falde.
Yderligere tre personer er døde med coronavirus i Danmark i det seneste døgn, lyder det i opgørelsen. Antallet af døde er dermed oppe på 574 personer.
Statens Serum Institut havde 28. maj driftsforstyrrelser i Dødsårsagsregistret og påpeger søndag, at driftsforstyrrelsen muligvis kan have medført, at dødsattester er blevet registreret senere end ellers.
21. dag med under 100 nysmittede
20 personer er søndag indlagt på intensivafdeling, hvilket er uændret i forhold til dagen forinden. Ti af de indlagte på intensiv ligger i respirator, hvilket er en færre end lørdag.
Yderligere 36 personer er blevet bekræftet smittet med coronavirus, og dermed har Danmark i alt 11.669 bekræftede smittetilfælde. Af dem har 10.362 overstået infektionen.
Det er 21. dag i træk, at der bekræftes under 100 nye smittetilfælde.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.