
'Forstå din baby'. Det er der nok mange af os, der ville ønske, vi kunne lidt bedre. Derfor får førstegangsforældre i 10 kommuner mulighed for at bidrage med anonyme data, når 200 sundhedsplejersker i løbet af 2020 oplæres til at vejlede førstegangsforældre i at forstå deres babyers sociale og følelsesmæssige behov i et projekt af samme navn.
Det er er nyt projekt mellem Københavns Universitet og sundhedsplejersker i 10 kommuner, der skal undersøge trivslen hos mænd og kvinder, der bliver forældre for første gang.
Målet med projektet er at kortlægge, hvor udfordringerne ligger hos de nyfødte og deres forældre. På den måde kan trivslen øges.
- I realiteten er der meget lidt konkret viden om, hvordan det går i den første tid i de nye familier. Med projektet her starter vi med at tage temperaturen på danske førstegangsforældres trivsel på tværs af landsdele, så vi får eksakt viden om, hvordan de har det, og hvad de føler, at de klarer godt og mindre godt. Det overblik har vi aldrig haft før, siger Mette Skovgaard Væver, der leder Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.
Cirka 1.300 førstegangsforældre i kommuner i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland bliver inviteret til at deltage i projektet, der de næste godt tre år skal evaluere resultaterne, og der etableres blandt andet en online videobibliotek, som forældre og fagprofesionelle kan få glæde af.
Projektet er støttet med 10,2 mio. kr. af Nordea-fonden.
ibs
Læs mere hos Københavns Universitet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.