KERTEMINDE: Tre ansatte på rehabiliteringscentret arbejder i øjeblikket i døgndrift for at sy 100 overtrækskitler til Kerteminde Kommune, skriver Fyens Stiftstidende. Det er kommunens hygiejnekoordinator, Anne Schmidt Nielsen, der har startet en systue, hvor de tre medarbejdere arbejder hårdt for at få skabt en lokal kittelgarderobe.
- Jeg synes, det er fantastisk, og jeg synes virkelig, vi oplever her i hjemmeplejen i Kerteminde, at vi rykker sammen og løfter i flok og hjælper hinanden, siger Anne Schmidt Nielsen til Fyens Stiftstidende.
På nuværende tidspunkt er der produceret 58 kitler, men der er købt stof til 100 kitler i alt. Noget af arbejdet kan de nå inden for normal arbejdstid, mens resten bliver syet i fritiden - typisk om aftenen, så de er sikre på, at der bliver syet nok. Kitlerne har ribkanter i ærmerne, så personalet let kan få handsker ind over. Der er samtidig velcrobånd i nakken, så kitlerne er nemme at lukke. Alle sys i størrelse large, for det kan de fleste passe. Stoffet kan vaskes ved 60 grader og er godkendt af OUH.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.