
Importen af håndsprit og anden desinfektion er steget gevaldigt i år. Derfor har Toldstyrelsen været på ekstra meget arbejde med at rykke ud til anmeldelser til Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, oplyser Miljø. og Fødevareministeriet.
De går på virkningsfri sprit, produkter uden sprit eller forkert mærkning. Frem til 1. juli var 520 ton forsendelser udtaget af Toldstyrelsen med primært hånddesinfektion. Kemikalieinspektionen har fundet overtrædelser cedrørende alt fra mangelfuld mærkning til manglende dokumentation for virkning på virus.
Mængderne svinger også fra en halt liter sprit til ti ton ulovlige produkter. Det har holdt en stor mængde forbudt sprit af markedet, forklarer kontorchef Kim Holm Boesen.
- Det er vigtigt som importør, at man sikrer sig, at der fx er et højt nok spritindhold i produktet, så man ved, at det har en virkning over for coronavirus, siger han.
Samarbejdet er også intensiveret under coronakrisen.
- Sammen med fagfolk fra Kemikalieinspektionen har vi hurtigere kunnet rydde tvivlsspørgsmål af vejen, hvilket har forbedret sagsbehandlingen markant. Det har givet en mere effektiv toldkontrol og sikret en hurtig forsyningskæde af værnemidler ind i Danmark, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Preben Buchholtz.
Fakta
Toldstyrelsen har pr. 1. juli 2020 udtaget ca. 520 ton forsendelser med desinfektionsprodukter, primært til hånddesinfektion siden medio marts. De mange ton er fordelt på 84 forsendelser.
Via samarbejdet er de 64 af forsendelserne blevet frigivet på grænsen, mens Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har måttet håndhæve over for de resterende 20 forsendelser, herunder sende tre forsendelser til destruktion.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.