THISTED: Thisted Kommune opretter et sundhedsfællesskab i byen Hundborg. Her skal hjemmeplejen og sygeplejen indgå sammen med en praktiserende læge, oplyser kommunen. Funktionerne samles på en tidligere sprogskole og forventes klar til patienter 1. november.
Thisteds kommunalbestyrelse har godkendt at bruge omkring fem mio. kr. på ombygning af skolen. Den praktiserende læge kommer til at dele huset med hjemmeplejen i Thisted Kommune, og så bliver der indrettet sygeplejeklinik til de borgere i området, der har brug for det. Dermed bliver alle områderne inden for sundheds og forebyggelse samlet.
- Jeg er meget glad for, at vi snart kan tilbyde et tværfagligt sundhedsfællesskab i Hundborg, der både give en bedre lægedækning i området og som samtidigt giver bedre faciliteter for vores hjemmepleje. Det er også positivt, at vi kan lave en sygeplejeklinik, som vores erfaringer fra Frøstrup viser, giver rigtig gode kliniske muligheder for hjemmesygeplejerskerne og de borgere, der har et behov for det. Når vi samler mulighederne, giver det desuden en god sammenhæng mellem de kommunale tilbud og så den almindelige lægepraksis, siger Ida Pedersen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.