THISTED: Langvarige hævelser kan være en senfølge fra bestemte kræftoperationer, hvor fx halsen hæver, så patienten efterfølgende får svært ved at synke. Som en løsning har Thisted Kommunes træningsenhed indkøbt maskiner, så kommunen kan tilbyde en behandling kaldet deep oscillation, der kombineres med manuel fysioterapeutisk behandling. Og behandlingen viser gode resultater, skriver TV2 Nord.
Deep Oscillation skaber et elektrostatisk felt, som sender dybe vibrationer ned i vævet, når behandleren fx berører halsen. Det øger blodgennemstrømningen, mindsker hævelse og dræner lymferne. Thisted Kommune har indkøbt to maskiner, der kan udføre behandlingen. Hver dag er maskinerne i brug – endda til mere end halsproblematikker. De bruges eksempelvis også til tidligere patienter med brystkræft eller til folk med et nyt knæ eller med skader i leddene.
Det er ikke alle kommuner, der tilbyder behandlingen. Ifølge chef for træning og rehabilitering i Thisted Kommune, Tina Thomsen, har det en effektiv effekt og kan forkorte behandlingen af borgere med fx senfølger fra et kræftforløb.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.