NORDJYLLAND: Region Nordjyllands Klimapris 2018 er blevet tildelt køkkenet ved Aalborg Universitetshospital, Thisted, skriver TV Midtvest. Køkkenet har fået prisen for dets mangeårige og ambitiøse indsats for at fremme økologi og bæredygtighed.
- Her i køkkenet startede I allerede med at fokusere på gode råvarer for cirka 30 år siden. De skulle være fra de nære markeder, og økologisk producerede varer har nydt fremme gennem alle årene. Så I kan med stolthed sige, at I har bidraget til et bedre miljø, både ude i landskabet men også et godt madmiljø her på stedet. Og jeg håber, at I vil fortsætte i det gode spor mange år fremad, sagde formand for regionens Klima- og Miljøudvalg Mads Thomsen til økonoma og afsnitsleder i køkkenet ved Aalborg Universitetshospital, Thisted, Marian Bloch Larsen, der modtog prisen på vegne af køkkenet.
For hende er økologi og bæredygtighed dog ikke kun et spørgsmål om at gøre noget godt for miljøet – det er også med til at sikre en højere kvalitet af de måltider, som hospitalet tilbyder patienterne.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.