Nej, man må ikke afskedige en pædagog, fordi hun har fået mere sygefravær som følge af hjernerystelse. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort, efter at en pædagog havde klaget til nævnet over forskelsbehandling.
Pædagogen havde pådraget sig hjernerystelsen som en arbejdsskade, og den resulterede i en sygemelding fra oktober 2017. Siden har hun ikke været i stand til at genoptage sit arbejde på almindelige vilkår.
Efter forskellige ekspert- og lægevurderinger blev det aftalt, at pædagogen igen skulle starte i et praktikforløb 5. september sidste år. Hun modtog imidlertid et brev den 10., som var dateret den 5., hvoraf det fremgik, at skolen påtænkte at afskedige hende, da hendes 'ansættelse vil belaste skolens økonomi væsentligt'. Derfor blev hun opsagt 27. september.
Men det måtte skolen ikke.
Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort. Skolen har nemlig tilsidesat sin 'tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven', da der var flere forskellige muligheder, som skolen kunne have tyet til under sygefraværet. Det fremgår af nævnets afgørelse.
Skolen påstod principalt afvisning, subsidært frifindelse, men må i stedet betale godtgørelse på 285.000 kr. til klager - svarende til cirka ni måneders løn.
Nævnet afgør blandt andet, at skolen bør have vidst, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at den fx skulle have undersøgt 'hensigtsmæssige foranstaltninger' som tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller nedsættelse af arbejdstiden.
Se Ligebehandlingsnævnets afgørelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.