dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Syddansk elektronisk patientjournal udskudt et år

Årsagen er alvorlige forsinkelser fra it-leverandørens side
19. MAJ 2014 6.41

SYDDANMARK: Færdiggørelsen af Region Syddanmarks fælles regionale, elektroniske patientjournal og det patientadministrative system bliver forsinket, oplyser regionen. Årsagen er alvorlige forsinkelser fra it-leverandørens side.

I 2007 overtog Region Syddanmark et meget broget it-landskab, hvor kun én af regionens sygehusenheder havde en fuldt dækkende elektronisk patientjournal. Det billede har ændret sig markant over de seneste år, så sygehusenhederne Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus og Psykiatrien nu alle bruger den fælles regionale elektroniske patientjournal.

Sygehus Sønderjylland bruger det samme system, men enheden er endnu ikke overgået til den fælles regionale platform. Det vil sige, at omkring 75 pct. af regionens sygehuse i dag bruger den samme regionale patientjournal. Det er kun Sygehus Lillebælt, der mangler at blive koblet på den fælles elektroniske patientjournal, men det vil de blive fra februar 2015.

Alvorlige forsinkelser fra leverandørens side spænder nemlig ben for processen, og det betyder, at den fulde udbredelse af den elektroniske patientjournal og det patientadministrative system må udskydes til slutningen af 2015.

- Det er enormt frustrerende, og det vidner om et ekstremt kompliceret forløb, hvor vi har skullet få rigtig mange lokale løsninger til at overgå til én fælles løsning. Den manøvre bliver nu oven i købet endnu sværere, når vores it-løsninger bliver forsinket, siger sundhedsudvalgsformand, Poul-Erik Svendsen (S).

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/syddansk-elektronisk-patientjournal-udskudt-et-aar

GDPR