SYDDANMARK / MIDDELFART: En styregruppe skal sikre, at kronisk syge borgere og ældre medicinske patienter får bedre behandling. Kommunen og regionen har nedsat en styregruppe, der skal give et tættere samarbejde om patientgrupperne, oplyser regionen.
Derfor kommer det allerede eksisterende samarbejde mellem regionen og dens 22 kommuner også til at spille en stor rolle.
I lang tid er samarbejdet mellem kommuner og region blevet tættere, når fx ældre patienter udskrives tidligere og skal have hjemmebehandling. Det stiller krav til, at der hele tiden arbejdes på bedre løsninger, og intensiverer altså nu samarbejdet med Middelfart i første omgang.
Sundhedscenter på vej
Middelfart er godt i gang med planerne om et sundhedscenter og fik sidste år 3,7 mio. kr. til sundhedscentret fra Sundheds- og Ældreministeriet. Det skal være klart i 2023, forventer kommunen, og borgmester Johannes Lundsfryd (S) er glad for det tættere samarbejde med regionen, som bliver en realitet.
- Vi ønsker fokus på udviklingen af borgerrettede, nære og sammenhængende sundhedsløsninger, og det tætte samspil mellem politikere, fagprofessionelle og civilsamfund skal hjælpe den udvikling på vej. Vi skal sikre forebyggelse og sundhedsfremmende løsninger, og målet er at skabe mest mulig sammenhæng, nærhed og kvalitet for kommunens borgere, siger borgmesteren.
Kommunen er i gang med at finde placeringen til lægehuset, og ikke mindst hvem der skal være med i huset. Det er særligt her, styregruppens anbefalinger kommer i spil. Styregruppen skal også involveres i godkendelsen af tids- og procesplaner.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.