
De i alt 16 supersygehuse har været ramt af så store problemer med både økonomi og forsinkelser, at Rigsrevisionen nu vil gennemføre en omfattende undersøgelse af projekterne. Det skriver Berlingske.
Projekterne har en samlet investering på op mod 50 mia. kr., men alligevel er flere af dem ramt af så store økonomiske udfordringer, at der eksempelvis må bruges udstyr af ældre dato, eller der ikke bliver sengepladser nok, selvom de er nye. Derfor er hospitalerne nødt til at prioritere. Nogle af sygehusbyggerierne finansieres gennem Kvalitetsfonden, som blev oprettet i 2007, mens regionerne selv investerer i andre.
Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er det helt naturligt, at Rigsrevisionen ser på, om der er styr på sagerne, når der er tale om byggeri af denne kaliber, siger hun til Berlingske.
Undersøgelsen skal se på de ændringer og beskærelser, som foretages af økonomiske årsager. Med dem risikerer man nemlig, at supersygehusene bliver knap så super.
Nogle af de 16 supersygehuse er stort set færdige og allerede taget i brug, det gælder blandt andet psykiatrien på Aarhus Universitetshospital og Dansk Center for Partikelterapi. Andre er stadig under opførelse.
Find oversigten over byggerierne her.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.