dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Det er alder, der er den klare risikofaktor for alvorlig sygdom med covid-19, forklarer Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto.)
David Goldman, Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen til yngre risikogrupper: Bryd isolationen

Yngre i risikogrupper kan godt komme ud og nyde livet, mener enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.
2. APR 2021 10.25

Selvom man er i en risikogruppe for at få et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, betyder det ikke, at man ikke kan få del i genåbningen på lige fod med alle andre.

Det mener enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg ifølge Politiken.

- Vi ved, at mange personer i gruppe 10 har siddet isoleret. Og de kan godt deltage i genåbningen i samfundet. De almindelige forholdsregler gælder stadig, men man skal ikke sidde isoleret derhjemme.

- Det er vigtigt at sige, fordi mange mister livsglæden og -energien ved at sidde hjemme og stirre på fire vægge. De kan godt komme ud og deltage i det liv, der er, selvom det stadig har sine begrænsninger, siger hun til avisen.

Det er nemlig nu klart for Sundhedsstyrelsen, at det er alder, der er den klare risikofaktor for, hvor alvorligt ens sygdomsforløb med covid-19 bliver.

Flere patientforeninger fandt det ellers opsigtsvækkende, da sundhedsmyndighederne besluttede at rokere rundt i vaccinekøen, så den blev inddelt efter alder i stedet for risikogrupper.

Patienter med underliggende sygdomme er nemlig siden pandemiens indtræf i Danmark blevet opfordret til at være ekstra opmærksomme på ikke at blive smittet.

Brug for et rigtigt liv

Den øgede isolation, som det har resulteret i, har givet bekymrende symptomer, skrev patientforeningen Danske Patienter den 11. marts i en pressemeddelelse.

- Vi hører fra patientforeningernes rådgivning, at folk begynder at være selvmordstruede, sagde formand Klaus Lunding i pressemeddelelsen.

Gigtforeningen stemte i med bekymringen.

- De har brug for at komme ud og få et rigtigt liv, og derfor synes jeg, at det er katastrofalt, at de skal sidde bagest, sagde direktør Mette Bryde Lind til Ritzau.

Direktør for Danske Patienter Morten Freil siger til Politiken, at det er glædeligt, hvis patienter med underliggende sygdomme ikke er i lige så høj risiko som først antaget, men at Sundhedsstyrelsen bør fremlægge dokumentation for anbefalingen til borgerne i risikogrupper.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/sundhedsstyrelsen-til-yngre-risikogrupper-bryd-isolationen

GDPR