Sundhedsreform: Regioner har leveret på Løkkes syv krav

Løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer som flere kroniske og ældre patienter er en potentiel nedlæggelse af de fem regioner og mere behandling i kommunalt regi. I hvert fald hvis man spørger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men regionerne har leveret på de syv parametre, som Løkke opstillede i valgkampen 2015, der skulle give regionerne en sidste chance for at bevise, at de kunne løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. Parametrene var blandt andet at nedbringe ventetiden til behandling, at nedbringe ventetiden til genoptræning, og at der skulle større fokus på demens og kroniske sygdomme, skriver Jyllands-Posten.

Sundhedsfaglige eksperter vurderer, at 'målene i betydelig grad opfyldt', og at 'virkeligheden er, at der er leveret fornuftigt på de syv krav'. Både sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen noterer sig også, at regionerne har leveret på de parametre, de var tiltænkt. Men:

- Helt ærligt: Jeg har arbejdet med sundhedspolitik, siden jeg blev amtsborgmester i Frederiksborg Amt i 1997. Jeg opfandt regionerne, fordi det var svaret på datidens udfordringer. Jeg forbeholder mig altså også retten til nu at komme med mit bud på, hvad jeg tror, Danmark har brug for de næste ti år, som Løkke siger til DR.

Reformen kan få modsat effekt
Regionerne er ofte blevet kritiseret for at have for store forskelle i behandling og ventetid, men de kan blive større, hvis ansvaret skal ligge hos 98 kommuner, mener professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg. Og det er ikke i tråd med, at reformen er tiltænkt at skabe mere ensartet behandling landet over.

- De regionale forskelle er for intet at regne, hvis man sammenligner med de forskelle, der er på tværs af kommunerne. Her er der virkelig tale om meget, meget store forskelle. Der er reelt tale om 98 kommunale sundhedsvæsener. Vi har derfor kurs mod et mere uensartet sundhedsvæsen, hvis vi bygger videre på de traditioner og de økonomiske forskelle, der er mellem kommunerne i dag, siger han til Mandag Morgen.

Indtil videre har Lars Løkke afsløret over for DR, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser som en del af reformen. Det skal ske ved at tilføre penge og sundhedspersonale til kommunerne og almen praksis samt de store sundhedshuse i alle kommuner.

Men det er ønsketænkning at nedbringe antallet af indlæggelser med 40.000, mener professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, som det seneste halve år har set på, hvordan det er lykkedes kommunerne at forebygge indlæggelser gennem forskellige projekter.

- Det nedslående svar er, at det ikke er lykkedes. Hvad der skulle få os til at tro, at det skulle lykkes frem mod 2025, må stå hen i det uvisse, siger han til Ritzau.

Usikkerhed om Sundhedsplatformen
Ikke kun regionerne er i fare. Sundhedsplatformen står også for skud, vurderer Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt over for Folketidende. Hendes ræsonnement bygger på, at reformen vil indebære, at flere af de ting, der i dag går på tværs af regionerne, fremover skal centraliseres og håndteres af staten. Det gælder for eksempel vagtlægeordningerne, den præhospitale ambulancekørsel og it-systemer.

- Nogle af de ting skal op i landsdækkende regi. Man skal have fælles it, så det er måske enden på Sundhedsplatformen, som man bøvler med, siger hun til Folketidende.

Hun siger samtidig til Politiken, at DF overordnet ser positivt på den kommende reform, men alligevel har en bekymring:

- Lægeproblemet står øverst på min liste, når vi på et tidspunkt skal til forhandlingsbordet med statsministeren. Lige nu er der læger, der holder op, fordi de bliver pålagt meget arbejde, og hvis det her bare bliver ekstra arbejde, er jeg bange for, at der er flere, der forsvinder. Og så kan det ikke lade sig gøre at løse problemerne, siger hun.

SF noterer sig også et par bekymringer, og sundhedsordfører hos SF, Kirsten Normann Andersen, stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne vil være i stand til at varetage patienternes behandlingsbehov.

- Det er urealistisk, at 98 kommuner skal kunne løse specialiserede sygehusopgaver. Jeg tror, at de, der er indlagt på sygehusene i dag, har et behandlingsbehov, der kræver eksperter. Det er svært at forestille sig, at kommunerne skulle kunne løse samme opgave, siger hun til Politiken.

Om kommunerne er klædt godt nok på til at varetage de nye opgaver er et af mange spørgsmål, der melder sig, inden Løkke forventes at præsentere udspillet i januar.

Det ved vi om regeringens sundhedsreform

• I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg.
• I 2025 skal der være 40.000 færre indlæggelser.
• Det skal især gælde for patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskelskelet sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL.
• Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse. 
• Der skal oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.
• Det er fortsat uklart, hvad der skal ske med regionerne. Regionernes rolle i dag er at styre det danske sundhedsvæsen. 
• Venstre har endnu ikke meldt ud, hvad man ønsker med regionerne. Til gengæld vil de øvrige regeringspartier - Liberal Alliance og De Konservative - skrotte dem. Også DF ønsker nedlæggelse af regionerne.

Kilder: DR & Ritzau