
SYDDANMARK: Fra i morgen sætter Sundhedskoordinationsudvalget gang i 22 politiske dialogmøder med kommunerne om den kommende sundhedsaftale, der træder i kraft fra 2015, oplyser regionen.
På et netop overstået døgnseminar har sundhedskoordinationsudvalget med formand Bo Libergren (V) og næstformand Henning Ravn (V) i spidsen fastsat de endelige rammer om de 22 forestående møder. Den politiske møderunde skal give udvalget mulighed for at drøfte den kommende sundhedsaftale, hvor de nuværende 22 sundhedsaftaler erstattes af én fælles aftale fra 2015.
Formålet med den kommende sundhedsaftale er at sikre sammenhæng og koordinering af de tilbud, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner, så borgerne f.eks. kan bevæge sig mellem en tur på sygehuset til opfølgningsbesøg fra hjemmehjælpen i eget hjem uden at mærke, at det to forskellige enheder, der står med ansvaret.
Formålet med dialogturen er, at Sundhedskoordinationsudvalget kan sikre en bred opbakning til den nye aftale både regionalt og lokalt.
På møderne vil formandskabet lægge vægt på, at hver enkelt kommune skal kunne se sig selv i den nye fælles sundhedsaftale:
- Det handler meget om at sikre involvering og ejerskab til den kommende sundhedsaftale. Vi har allerede modtaget kommunernes bemærkninger til det første udkast til sundhedsaftalen, siger Henning Ravn.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.