dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Fabrin: Tiden er nok inde til ens sundhedsaftaler

REGIONERNES GENERALFORSAMLING KL-næstformand Erik Fabrin (V) havde ikke hørt om regeringens forslag før Herning-mødet - og kan efter lidt eftertanke godt forestille sig det gennemført
18. APR 2013 17.02

HERNING: 'Spredt fægtning' kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) de nuværende 98 sundhedsaftaler, der lægger rammerne for samarbejdet i sundhed mellem region og kommune. Hun foreslog på Danske Regioners generalforsamling i Herning – på regeringens vegne – at indskrænke antallet til fem – én i hver region, så det også for de ansatte bliver mere overskueligt, hvad patienterne kan forvente af tilbud – f.eks. efter udskrivning fra et hospitalsophold.

I en paneldebat under Herning-mødet blev KL-næstformand Erik Fabrin (V) bedt om en reaktion på forslaget:
- Jeg havde ikke set det komme, og nu hvor jeg har haft lejlighed – fem timer – til at tænke lidt over det, synes jeg, at efterhånden som aftalerne har fået nogle år på bagen, er de blevet mere og mere ens. Og derfor er det nok en god idé at tage skridtet fuldt ud.

- Det, at der skal etableres helt ens aftaler inden for én region – der både rammer den store industrikommune og den mindre udkantskommune – kan måske også være med til at give aftalen mere kant, at skærpe grænserne, så det bliver langt mere tydeligt, hvad der er regionens, og hvad der er kommunens ansvar, uddyber Fabrin efter debatten over for dknyt.

For kommunerne kommer aftalerne bl.a. til at handle om akutpladser, genoptræningsfaciliteter og specialisering af kompetencerne i sygeplejen, og Erik Fabrin peger på, at der rundt om i landet i forvejen er udviklet flere klynger, hvor nabokommuner nu arbejder så tæt sammen, så der i realiteten i dag ikke længere er 98 helt forskellige sundhedsaftaler – men lidt færre.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/fabrin-tiden-er-nok-inde-til-ens-sundhedsaftaler

GDPR