
HERNING: At patienter med samme diagnose i dag udskrives til forskellige vilkår og betingelser alt efter hvilken kommune, de kommer fra og skal hjem til, blev adresseret af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag på Danske Regioners generalforsamling i Herning.
- Hvis pengene skal bruges med omtanke - og det skal de - så bør de eksisterende 98 sundhedsaftaler reduceres, så der blot er fem - én for hver region, sagde Thorning-Schmidt, der kaldte det nuværende system for 'spredt fægtning'.
Hun lagde op til at drøfte den ændring i forbindelse med økonomiforhandlingerne til sommer - og talte i det hele taget for at behandle færre på sygehuse og flere derhjemme.
Hun slog fast, at ansvaret for sundhedsvæsenet ligger hos regionerne, at det primære samarbejde omfatter kommunerne - men også lægerne - uden at hun dog kom nærmere ind på de p.t. sammenbrudte forhandlinger forhandlinger mellem regioner og læger.
Regionsformand Bent Hansen (S) kvitterede positivt for statsministerens forslag - eller hvad man nu skal kalde det - om at reducere 98 sundhedsaftaler til fem. Den sag var helt på linie med regionernes politik.
Og Helle Thorning-Schmidt høstede en hjertelig klapsalve for at slutte af med at sige, at regeringen ikke ønsker at lægge regionerne i graven.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.