For at begrænse coronasmitte bliver ansatte i sundheds- og ældresektoren, der har rejst i risikoområder, pålagt at blive hjemme i to uger. Det oplyser Sundhedsministeriet. Tiltaget er rettet mod personale, der har direkte kontakt med borgere. Det kan være læger, sygeplejersker eller sosuassistenter.
Anbefalingen gælder de fire italienske regioner Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto. De er i den nordlige del af landet. Desuden er det hele Kina undtaget Taiwan, Hongkong og Macau. For Sydkorea er det provinsen Gyeongbuk og storbyen Daegu. Derudover er det hele Iran.
Tiltaget anslås at berøre 'nogle hundrede', der arbejder i sundheds- og ældresektoren. De sundhedsansatte vil få løn, mens de er væk fra arbejde, siger Mette Frederiksen til TV2 Nyhederne. Hos fagforeningen Dansk Sygeplejeråd bakker formand Grete Christensen op om beslutningen. Statsministeren opfordrede også private virksomheder til at lade deres medarbejdere blive hjemme, hvis de har rejst i de udsatte områder.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.