
Tab af boligværdi og formue, gæld, stress, uro og sygedage. Ekstremt vejr som oversvømmelser kan føre flere ting med sig, som ikke kan gøres op i konkrete værdier. Det vil et samarbejde mellem 22 kommuner og ni forsyninger i Region Hovedstaden nu forsøge med et forskningsprojekt, oplyser Realdania. Resultaterne skal bruges af kommuner og vandselskaber, når de for fremtiden skal sikre klimatilpasning.
- Som kommune er vi udfordrede, når vi skal vurdere mulige omkostninger for en ekstrem vejrhændelse. Vi har således en forventning om, at vi som følge af forskningsprojektet kan bruge vores penge på et mere oplyst grundlag i fremtidens klimatilpasningsprojekter, siger Niels V. Haar Sørensen, Stabs- og Projektchef i Gladsaxe Kommune.
Til at vurdere fremtidige omkostninger er det fx normalt at bruge tal fra forsikringsbranchen, der opgør det økonomiske omfang af skaderne efter oversvømmelser, men omkostninger, der ikke kan forsikres eller ikke dukker op i regnskaber, 'bliver der enten set bort fra, ellers bliver de taget i betragtning i form af et skøn', skriver Realdania.
Projektet skal således se nærmere på, om der kan påvises en sammenhæng mellem oversvømmelser og sundhedseffekter såsom sygedage, stress og uro. Det er også en del af projektet at undersøge om ejendomme i områder, der har oplevet oversvømmelser, efterfølgende falder i værdi, fordi formuetab og dermed yderligere gæld også kan være de menneskelige omkostninger af klimabetingede vejrhændelser.
- Forskningsprojektet giver os et bedre billede af de samlede omkostninger. Det giver kommuner og forsyningsselskaber et bedre grundlag for at prioritere mellem forskellige projekter, siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania.
Den regionale Task Force for klimatilpasning, Realdania, Forsikring & Pesion, HOFOR, Novafos, Gladsaxe, Frederiksberg, Hvidovre, Sønderborg og Viborg kommuner bidrager finansielt. Projektet forventes at afslutte i 2020.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.