HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: Et såkaldt kvalificeret ansættelsesstop for læger i Region Hovedstaden skal fra 1. juni gøre det lettere for Region Sjælland at rekruttere nye ansatte. Det skriver Sjællandske Nyheder. I dag er der nemlig 50 procent flere speciallæger per indbygger i Hovedstaden sammenlignet med Sjælland.
Lægemanglen har bl.a. medført, at knap 100 læger nu tvinges til at arbejde i Nykøbing Falster. Tvangen til flytningen skyldes, at det ikke er lykkes at lokke læger til Nykøbing Falster ad frivillighedens vej, oplyste Region Sjælland til DR i sidste uge. Ifølge regionen er det første gang, at så mange læger varsles om, at de skal arbejde et andet sted i regionen. Og nu skal et ansættelsesstop altså gøre rekrutteringen nemmere:
- Hvis vi sætter proppen i hos os for ansættelse af læger, og der er ledige stillinger i Region Sjælland eller i andre regioner for den sags skyld, så må man jo næsten formode, at nogle speciallæger faktisk vil søge derhen, siger Hovedstadens regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Regionsrådsformanden fortæller til mediet, at han ikke forventer, at ansættelsesstoppet vil betyde hverken længere ventetider eller dårligere behandling af patienter i Region Hovedstaden.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.