Ingen nye dødsfald, samme antal indlagte, én mere på intensiv og én færre i respirator. Det er udviklingen i de centrale coronatal siden i går, og det forstærker indtrykket af en epidemi, som efter et øget pres i sidste uge nu er fladet ud igen.
Samtidig er det ugentlige kontakttal faldt til 1,1, fra 1,3 i sidste uge. Tallet udtrykker, hvor mange hver syg smitter, altså ved 1,1 smitter ti syge i alt 11 andre.
Selv om tallet er faldende, er epidemien først i aftagende ved et kontakttal under 1,0. Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, blandt andet fordi det er afhængigt af skiftende testadfærd.
Trods ferietiden skrider vaccinationsprogrammet støt fremad. I går blev der uddelt 86.576 stik, hvilket er i Top-6 for antal doser på en dag. 32.253 blev givet som førstegangsstik, mens 54.323 var andengangsstik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.