
MIDTJYLLAND / HOVEDSTADEN: Sundhedsstyrelsen har vurderet ansøgninger fra hospitaler, der har budt ind på at varetage en specialiseret tarmkræftbehandling, CRS-behandlingen, og har godkendt en ansøgning fra Herlev og Gentofte Hospital. Dermed er hopitalet fremover godkendt til sammen med Aarhus Universitetshospital at varetage behandlingen, oplyser Sundhedssstyrelsen.
Det var i foråret 2023, at styrelsen blev gjort opmærksom på, at Aarhus Universitetshospital ikke havde kapacitet til at klare alle patienter med tarmkræft med spredning til bughinden - med behov for det avancerede kirurgiske indgreb cytoreduktiv kirurgi, også kaldet CRS.
Aarhus Universitetshospital var yderst presset at skandalesagen, hvor mave- tarmkræftpatienter ikke var blevet behandlet inden for de maksimale ventetider. Og hvor to kirurger efterfølgende opsagde deres stillinger i protest mod ledelsen. Sagen fik konsekvenser for chefoverlæge, hospitalsdirektør og lægefaglig direktør, og siden forlod både regionens lægefaglige koncerndirektør Helene Probst og regionsdirektør Pernille Blach Hansen deres stillinger.
- Med det Region Midtjylland har fortalt os, vurderer vi, at Aarhus Universitetshospital stadig har kompetencerne og en plan for, hvordan de vil udvikle kompetencerne yderligere, siger chef i Sundhedsstyrelsens enhed for sundhedsplanlægning, Agnethe Vale til dr.dk.
- Men vi er opmærksomme på, at det har været et svært område, og det har givet stof til eftertanke for mange af os. Så vi holder ikke op med at følge området. Vi vil stadig have en tæt dialog med Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital, siger hun.
De to sygehuse skal nu videreudvikle deres allerede eksisterende samarbejde, så det også omhandler CRS-behandlingen. Sundhedsstyrelsen vil løbende være i dialog med dem - i forhold til implementering af behandlingen på Herlev og Gentofte Hospital og i forhold til udviklingen af det nationale samarbejde, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.