AARHUS: Selvom myndighederne mener, det er uforsvarligt, kan den udskældte kirurg Said El-Batran fortsætte med at foretage omskæringer. Retten i Odense har besluttet ikke at give myndighederne medhold i retssagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har forsøgt at fratage ham retten til nogensinde igen at omskære drengebørn.
Det skriver Jysk Fynske Medier, der de seneste dage har afsløret, hvordan Said El-Batran siden februar har arbejdet i sin kones klinik i Aarhus, hvor han ifølge eget udsagn har omskåret op mod 90 drenge. Det på trods af, at myndighederne ikke mener, at det er forsvarligt, at han foretager omskæringer.
I 2016 fik han to års forbud mod at omskære. Forinden afslørede et tilsyn på hans klinik i Aarhus dybt uhygejniske forhold. Blandt andet var der i klinikken et operationsleje, der blev brugt som spisebord, klistret gulv, ingen adgang til rindende vand, mangelfuld instruks om blandt andet hygiejne og bedøvelse, for gammel og forkert opbevaret medicin.
Men en gedigen brøler i Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at han i slutningen af januar igen fik tilladelse til at omskære. Og siden 1. februar har han været ansat som assisterende læge på sin kones klinik i Aarhus. Og det har han nu rettens ord for, at han kan fortsætte med.
Siden 2006 har Said El-Batran været omdrejningspunkt i et hav af klagesager og indberetninger fra hele landet, og han har også fået kritik i en lang række sager. Både på grund af omskæringer, men også for mangelfuld behandling som kirurg på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, hvor han var ansat frem til 2011.
I kølvandet på afsløringerne har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) krævet en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.