SJÆLLAND: Et enigt forretningsudvalg i Regionsråd Sjælland har besluttet, at alle borgere skal sikres adgang til en lokal lægevagt. Beslutningen kommer på baggrund af, at mange borgere i dag ikke kommer til lokale lægevagter, da det er de praktiserende læger, der visiterer borgerne til lægevagten og vælger, hvor de kan komme hen, oplyser regionen.
Regionens administration skal nu finde en kortvarig løsning, hvor borgerne kan tilses ved 11 lægevagter i hele regionen. Der skal også udarbejdes et oplæg til, hvordan systemet i fremtiden moderniseres og organiseres, så alle er sikret at kunne komme til konsultation ved en lægevagt, der ligger tættere på deres bopæl.
I dag kan man blive tilset af en lægevagt på regionens sygehuse i Holbæk, Roskilde, Køge, Slagelse, Næstved og Nykøbing F., men nu skal der også sikres konsultationer i Nakskov, Vordingborg, Ringsted, Kalundborg og Nykøbing S. Beslutningen har fået Praktiserende Lægers Organisation til at opsige den nuværende lægevagtaftale, da de ikke vil dække de fem nye steder.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.